Velkommen til Blixen Klub Roskilde – 4

Fællesskab, inspiration og netværk
Vi er en del af den nationale forening Blixen Klub Danmark med det fælles formål: “Grobund for fællesskab”.
Netværksgruppens formål er at udgøre en social og kulturel klub for kvinder +60, som ønsker inspiration til et aktivt seniorliv gennem socialt samvær, samtaler, foredrag, udflugter, workshops og andre aktiviteter.
Netværksgruppen bygger på frivillighed, fællesskab og gensidig respekt og er uafhængig af parti politik, religion og andre tilhørsforhold.
Kontingent er kr. 250 årligt og du skal have bopæl i Roskilde Kommune.
Der opkræves et mindre beløb kr. 40, som bruges til mindre honorar til foredragsholder samt forplejning. Betaling er obligatorisk for alle deltagere.
Invitation til møde udsendes 14 dage før mødets afholdelse via NemTilmeld og tilmeldingsfrist er 7 dage før mødets afholdelse.
Du skal være opmærksom på, at der er begrænset plads i Frivilligcentret, så derfor er det “først til mølle”, når vi inviterer til et arrangement.
Hvis du ikke når at få en plads, tilbyder vi dig, at du kan komme på venteliste til mødet.
Der afholdes ikke møder fra midt juni til midt august samt i påske- efterårs- og juleferier.
Vi er superglade for den store interesser, der er for Blixen-klubberne – også i Roskilde og ikke mindst Blixen Klub 4. Men det medfører desværre også, at Blixen Klub 4 ikke har plads til nye medlemmer – ihvertfald ikke lige nu.
Men hold øje med denne hjemmeside. Hvis og når vi får pladser til nye, vil det fremgå her. Og de skal være så velkomne.
Parkeringsforhold og praktisk info – Frivilligcenter

Kommende møder
“Man bør aldrig vise andre halvgjort arbejde. Man risikerer at blive rost, og det er meget distraherende.” – Karen Blixen
Styregruppe
Et hold aktive, frivillige kvinder har taget førertrøjen på og sat det praktiske i system. De sørger for aftalerne med interessante foredragsholdere og finder spændende udflugtsmål. Udsendelse af invitationer til arrangementerne og økonomisiden af klubbens drift klarer de også.

Susanne Prang
Kasserer, NemTilmeld

Tove Broby
Aktiviteter

Mona Nielsen
Forplejning

"Kaffe, I henhold til danske kvinder, er for kroppen lige så væsentlig som Guds ord er for sjælen." - Isak Dinesen
Forplejnings-grupper
Medlemmer i forplejningsgrupperne gør på skift klar til møderne, dvs. sørger for stole, kaffe og lidt lækkert at spise. Oprydningen deltager alle i.











